Hvad skal du skrive i dit CV?

Overvej hvad der skal stå i dit CV

Det er ikke alt, der er relevant at skrive i dit CV, og du skal nøje overveje, hvad det giver mening at skrive. Alt det grundlæggende skal naturligvis altid stå i dit CV. Hvad alt det grundlæggende er, kan du læse i vores blogindlæg om at skrive det bedste CV.

Derudover skal du tænke over hvilke hobbyer, der kunne være værd at nævne, og som overhovedet er relevante at nævne. Det kan også være meget forskelligt, hvad der er relevant at nævne.

Hvis du som nyuddannet 25-årig skal ud i job, giver det god mening at skrive i dit CV, hvis du har været fodboldtræner for en flok børn, fordi du ikke har meget erfaring at trække på endnu.

Det er ikke helt det samme, der er gældende, hvis du som 55- årig skal ud at finde et ny job. Her er det mere relevant at kigge på, hvad du har opnået i tidligere jobs, og her må du som jobsøgende gerne vise i dit CV, hvad du har opnået. Det giver også arbejdsgiveren mulighed for at vide, hvad du har lavet, og hvilken effekt det har haft.

Hvis det ikke står nævnt i dit CV, har arbejdsgiveren ikke mulighed for at vide det.

Men hvad skal der stå i dit CV? Her er en række gode forslag: 

Hobbyer og interessere   

Vælger du at skrive om dine hobbyer og interesser i dit CV, er det vigtigt at skrive om noget, der er relevant. Relevante hobbyer kunne være noget som også giver udbytte i arbejdstiden. Det kunne fx være, at du hver onsdag er med i en cykelklub, som giver dig ro og giver dig en god mulighed for at slappe af.

Det giver også arbejdsgiveren en idé om, hvem du er som person. Du kan eksempelvis skrive, hvad dine hobbyer og interessere giver dig i en stilling hos den pågældende arbejdsgiver.

CV, Rekruttering

Huller i CV´et

Mange arbejdsgivere afviser med det samme en kandidat, hvis de ser huller i CV´et. Derfor er det også vigtigt, at du skriver i dit CV, hvad der er sket. Du kan – til en eventuel jobsamtale –  uddybe det, så arbejdsgiveren ved, hvad årsagen til hullerne er.

Det er bedre at forklare årsagen til, du har huller i dit CV i stedet for at prøve at dække over dem. Du kan overveje – med nogle få ord – at beskrive, hvad du har brugt din tid på, mens du har gået ledig, hvis det er en længere periode.

Målsætninger og resultater

Du kan med fordel også skrive om hvilke målsætninger, du har for en eventuel stilling hos arbejdsgiveren. Det giver også arbejdsgiveren en god idé om, hvad du gerne vil lave i den her stilling. Du skal arbejde ud fra en målsætning i den her stilling. Hvad kan du gavne arbejdsgiveren med, og hvordan kan du være med til udvikle virksomheden.

På et CV er der mange, der skriver om deres arbejdsopgaver. Samtidig fortæller de dog ikke, hvilket ansvar de har haft, eller hvilke resultater de har opnået. Det ville være en fordel som jobsøgende at fortælle om de opnåede resultater.

Kom med konkrete eksempler på, hvad du har været med til at gøre bedre, og hvad du har gjort for, at det blev bedre. Det ville være allerbedst, hvis du kan vise nogle tal på, hvordan du har lavet forbedringer.

Har du lyst til at lære flere gode råd og værktøj?

Vi har udvalgt flere gode artikler herunder!