Bindeleddet mellem drømme og muligheder

I mit arbejdsliv har jeg altid arbejdet med mennesker, og jeg motiveres af at kunne gøre en forskel for den enkelte, uanset om det handler om den bedste løsning for kunden eller det nye drømmejob for kandidaten.

Kirsten Paulsen

Kirsten Paulsen

Jeg har en holistisk tilgang til livet, og det er vigtigt for mig at se det hele menneske. Det betyder, at mit fokus er, at finde frem til, hvad kandidaten drømmer om. Kan de drømme indfries i de muligheder, som virksomheden har? Det handler for mig ikke om, at få ansat en kandidat i en stilling, det handler om at få ansat den rigtige kandidat i den rigtige stilling. Det giver størst værdi for virksomheden og kandidaten.

Jeg har arbejdet som headhunter hos ESBEES Headhunting siden 2013 og er derudover kontorchef og partner i ESBEES Headhunting. 

Herudover er jeg en del af SMV – Styregruppen for DI – Forsvar og Sikkerhed og har stor berøringsflade og headhunting i defence-segmentet.

Privat om Kirsten

  • Den bedste måde jeg kobler af på, er når jeg er sammen med familien, hvor humøret er højt – ofte over et spil kort.
  • Naturen giver mig ro, og  en gåtur mellem træer giver fordybelse.
  • Jeg har mødt mennesker på min vej, som jeg er frivillig mentor for, fordi det giver mig energi, at kunne hjælpe andre til at nå deres fulde potentiale.