Spørgsmål til jobsamtalen

Spørgsmål til Jobsamtalen

Til en jobsamtale vil man næsten altid blive stillet de klassiske spørgsmål. Her er der nogle af de spørgsmål, man kan risikere at blive adspurgt. Samtidig er her et par gode råd til, hvordan man bedst kan forberede sig på at give et godt svar på dem.

Det er en rigtig god idé at forberede sig på de mest gængse spørgsmål. Det gør også, at man ikke til jobsamtalen bliver overrasket over – og i tvivl om – hvad man skal svare.

Fortæl om dig selv

Det første man bliver spurgt om, vil højst sandsynlig være, om man kan fortælle lidt om sig selv, og det kan man med fordel forberede sig på hjemmefra. Det kan være at øve sig på en lille præsentation af sig selv, så man ikke bliver overrasket, når man sidder til jobsamtalen.

I sin præsentation skal man snakke om sin uddannelse, erfaring og kort om en selv og de mål, man gerne vil opnå. Det er noget, som man nok allerede har skrevet i sit CV, men det er godt at fortælle det til en samtale også – og sørg for at holde det kort.

Hvad er din motivation for at søge jobbet?

Man vil med stor sandsynlighed også blive spurgt om, hvad motivationen til at søge jobbet er. Her vil det være en rigtig god idé at snakke om virksomheden, og nævne nogle af de ting, som du ved, virksomheden har lavet. Her kan man nævne, hvordan det virksomheden har lavet, hænger sammen med, hvad der motiverer en.

Det viser også, at man har lavet sin research omkring virksomheden.

Hvad er dine stærke sider?

Før man skal til jobsamtalen, ville det være en fordel, hvis man har tænkt over, hvilke styrker man har. Find 3-5 styrker. Det er vigtigt, når man har fundet sine styrker, at man har konkrete eksempler på, hvornår man bruger sine styrker, samt hvordan man bruger dem i sit arbejdsliv.

Hvad er dine svage sider?

Ligesom man før skulle tænke over, hvad ens styrker er, skal man også overveje, hvad ens svagheder er. Det er ikke altid nemt at skulle finde egne svagheder, men det er dog vigtigt at forberede sig på dem alligevel.

Fortæl om dine værdier!

Det er vigtigt for mange virksomheder, hvilke værdier du bekender dig til. Så det er godt at forberede sig på dette spørgsmål. Tænk over, hvad du vægter i dit liv og i din omgang med andre mennesker.

Spørgsmål til jobsamtalen

Hvad er dine mål for fremtiden?

Ens mål skal så vidt muligt relateres til virksomhedens mål, og man må gerne være konkret og specifik, når man beskriver sin mål. Det er vigtigt at forklare sine mål til en jobsamtale, så man viser, hvad man gerne vil have ud af at blive ansat i virksomheden.

Hvorfor skal vi ansætte dig?

I forberedelsen til jobsamtalen kan du også overveje, hvad du vil svare til det her spørgsmål. Her handler det om at opsummere alt det, du tidligere har sagt. Fortæl gerne hvordan dine styrker og erfaring kommer dig til gode, også selv om du allerede har sagt det.

Prøv på at henlede opmærksomheden på dine styrker, og på hvordan de ville kunne hjælpe virksomheden med lige præcis det, de går og mangler.

Hvad skal du have i løn?

Løn er næsten altid svært at tale om til en jobsamtale. Det er ikke noget, der skal tales særlig meget om ved første samtale. Her er det bedre at skubbe det så længe som muligt. En god idé kunne være at vente til anden eller måske tredje samtale med at snakke om løn.

Her ved du nemlig, at virksomheden er interesseret i dig, og derfor kan du også forhandle løn. Dog er det vigtigt, at du viser at du ikke søger jobbet for lønnen, men for opgaver og de udfordringer der følger med. Du kan orientere dig omkring almindeligt lønniveau, i lignende stillinger, samt kigge på dine kompetencer og erfaringer, inden du foreslår lønniveau. 

Hvordan kan du hjælpe os som andre ikke kan?

Her handler det om at vise, hvordan du kan hjælpe virksomheden med at opnå deres mål. Du skal trække på dine erfaringer og din viden. Fortæl hvilke resultater du har skabt, og hvilke evner og stærke erfaring du har, som kan være med til at udvikle virksomheden.

Har du lyst til at lære flere gode råd og værktøj?

Vi har udvalgt flere gode artikler herunder!
Søgning

Søge job på LinkedIn

En headhunter bruger LinkedIn til at finde kandidater, som passer ind på kundens team. For at en headhunter kan finde de rigtige kandidater, kigges der

Læs mere