Hvordan skriver du det bedste CV?

Vigtigheden af et godt CV

For at have det bedste CV, er det vigtigt du kender forskellen fra en ansøgning. En ansøgning er med til at vise, hvilken motivation du har for at søge jobbet, og hvilke kompetencer du har, der kan passe ind i virksomheden. Hvorimod et CV er det, der viser, hvilken erhvervserfaring, hvilke uddannelser og hvilke interesser du har.

Et CV er som regel noget af det første, der ligger til grund for sorteringen. Du kan altså sagtens blive sorteret fra, hvis dit CV ikke er opdateret, og/eller ikke fanger opmærksomheden hurtigt hos den, der sidder og ”sorterer”. Jo hurtigere og tydeligt det kan læses, hvem du er, jo bedre.

Ofte bruges der ikke mere end 15 sekunder på at kigge dit CV igennem. Derfor skal de konklusioner, du gerne vil have ud til virksomheden være nemme og overskuelige at forstå.

Der er en lidt anden metode til at lave et bestyrelses-CV. Den proces kan du læse om i vores blogindlæg Hvordan laves et Bestyrelses-CV.

Hvad indeholder det gode CV?

Når du laver det gode CV, er det vigtigt at følgende er oplyst:

  • Dine kontaktoplysninger
  • Uddannelse
  • Erhvervserfaring
  • Kurser
  • Sprog
  • Interesser
  • Personlige forhold (meget kort)

Det er en selvfølge, at der på dit CV skal være oplyst dine kontaktoplysninger. Det er den eneste måde, du kan blive kontaktet af den virksomhed, du har søgt et job hos. Sørg altid for at det er de rigtige oplysninger, der er oplyst på dit CV.

Det er vigtigt, når du oplyser, hvilke uddannelser du har taget, at du sætter de nyeste øverst og først på dit CV. Det samme gælder for din forhenværende erhvervserfaring sørg for at sætte de nyeste først.

Det er superrelevant at inddrage, hvilke kurser du har været på, og hvad det har givet dig i din jobsituation. Det viser overfor en ny arbejdsgiver, at du gerne vil lære nye ting og understøtte den viden, du allerede har opnået.

I den tid vi lever i, er det vigtigt at kunne flere sprog end ens modersmål. Det er ligeledes et krav som flere og flere virksomheder stiller deres medarbejdere og ansøgere.

Det kan også være en god ide at skrive omkring dine interesser, da det kan være med til at give virksomheden et helhedsbillede af, hvem du er som person.

CV, Rekruttering

Hold dit CV overskueligt 

Dit CV skal altid være overskueligt og let at læse. Der er mange rekrutteringsansvarlige, som gerne vil have et struktureret CV, som er nemt at overskue og ikke virker for rodet. Der bliver ikke brugt mere end 15 sekunder på et CV, så hvis dit CV ikke er overskueligt og struktureret, bliver det hurtigt kasseret.

Det er vigtigt at holde dit CV i en passende længde. CV’et må gerne bestå af flere sider (2-3 er optimalt), de skal blot være strukturerede og overskuelige.

En god måde at holde sit CV overskueligt kan blandt andet være ved hjælp af punktopstilling, eller ved at indsætte din tekst i bokse.

Skal der billede på et CV?

Her er der noget, som deler vandene indenfor rekruttering. At gøre brug af billede på dit CV vil have sine klare fordele, men det er ikke noget som har en direkte effekt på, hvorvidt du kommer i betragtning til en eventuel stilling.

Billede på dit CV giver også den rekrutteringsansvarlige mulighed for at huske dig. Det er svært at skulle kunne huske to hundrede forskellige CV’er, så alene derfor kan det en god idé at have et billede på dit CV.  

Der er mange holdninger til hvad der skal stå i dit CV og hvad der ikke skal stå, og du kan læse meget mere om CV, og hvordan man laver et godt CV i vores FAQ omkring netop CV.

 

Har du lyst til at lære flere gode råd og værktøj?

Vi har udvalgt flere gode artikler herunder!